4.6 Dommen

Bibelens lære om dommen er et af de basale principper for den eneste tro, som man må forstå helt klart inden dåben (ApG. 24:25; Heb. 6:2). Skrifterne taler ofte om "dommens dag" (f.eks. 2 Pet. 2:9; 3:7; 1 Joh. 4:17; Judas 6), et tidspunkt, hvor de, som har modtaget viden om Gud, vil modtage deres belønning. Alle disse skal "stå frem for Guds domstol" (Rom. 14:10); vi "skal alle fremstilles for Kristi domstol" (2 Kor. 5:10) for at modtage belønning for vort legemlige liv.

Blandt Daniels visioner om Kristi genkomst var der en om dette dommersæde i form af en trone. (Dan. 7:9-14). Ligningerne fylder lidt mere kød på detaljerne. Ligningen om talenterne sammenligner det med en herres hjemkomst, en herre som kalder sine tjenere til sig og vurderer, hvor godt de har brugt de penge, som han efterlod dem (Mat. 25:14-29). Ligningen om fiskerne sammenligner evangeliets kald med et fiskenet, som samler alle slags mennesker. Mændene satte sig så ned (sml. med at sidde på dommersædet) og adskilte de gode fisk fra de dårlige (Mat. 13:47-49). Fortolkningen er klar: "Ved verdens ende skal englene komme frem og skille de onde ud fra de retfærdige".

Ud fra det vi har set indtil videre, vil det være en rimelig antagelse, at efter Herrens genkomst og opstandelsen vil der være en samling af alle dem, der er kaldet til evangeliet, på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, hvor de skal møde Kristus. De skal give en beretning om deres liv, og han vil angive, hvorvidt de har gjort sig fortjent til at modtage belønningen og komme ind i Kongeriget. Det er først på dette tidspunkt, at de retfærdige skal modtage deres belønning. Alt dette sammenfattes i ligningen om fårene og gederne: "Når menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone [Davids trone, Luk. 1:32,33]. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer" (Mat. 25:31-34).

At arve Guds rige og få indfriet de løfter, som blev givet til Abraham, er de retfærdiges belønning. Men dette vil først ske efter dommen, som vil finde sted ved Kristi genkomst. Det er derfor umuligt at modtage den lovede belønning i form af en udødeliggjort krop før Kristi genkomst. Derfor må vi konkludere, at fra det tidspunkt, vi dør, og frem til genopstandelsen har den troende slet ingen bevidst eksistens, eftersom det er umuligt at eksistere på nogen måde uden at have en krop.

Det er et ofte gentaget bibelsk princip, at når Kristus vender tilbage, så skal belønningen gives – og ikke før:-

- "Når hyrden over alle hyrder åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans" (1 Pet. 5:4 sml. 1:13).

- "Jesus Kristus...skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige...retfærdighedens sejrskrans...som Herren, den retfærdige dommer på den dag vil give mig (2 Tim. 4:1,8).

- Ved Messias’ genkomst i de sidste dage skal "mange af dem, der sover i jorden (sml. 1 Mos. 3:19)...vågne, nogle til evigt liv, andre til forhånelse" (Dan. 12:2).

- Når Kristus kommer som dommer, skal "alle de, der er i gravene...gå ud af dem – de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom" (Joh. 5:25-29).

- "Jeg [Jesus] kommer snart og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er" (Åb. 22:12). Vi kommer ikke i himlen for at få vores belønning – Kristus bringer den til os fra himlen.

At Jesus bringer vores belønning med sig indebærer, at den er blevet forberedt til os i himlen, men vil blive bragt til os ved Kristi genkomst. Vores "arv" af det land, som blev lovet til Abraham, ligger på denne måde "gemt i himlene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid", hvor Kristus vender tilbage. (1 Peter 1:4,5).

En forståelse af dette gør os i stand til at fortolke en ofte misforstået passage i Joh. 14:2,3 på den korrekte måde: "Jeg [Jesus] går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer [sml. belønningen "gemt i himlen"], kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er". Jesus siger andetsteds, at han vil komme tilbage for at give os vore belønninger (Åb. 22:12), og vi har set, at disse vil blive givet ved hans dommmersæde. Han skal regere på Davids trone i Jerusalem "til evig tid" (Luk. 1:32,33). Han skal tilbringe evigheden her på jorden, og hvor han skal være - i Guds rige på jorden – der skal vi også være. Hans løfte om at "tage jer til mig" kan derfor læses som en beskrivelse af, at vi bliver modtaget af ham ved dommen. Den græske frase "tager jer til mig" finder vi også i Mat. 1:20 om Josef, som skal "tage Maria til sig" som sin hustru. Det refererer derfor ikke nødvendigvis til en fysisk bevægelse mod Jesus.

Da belønningen først vil blive givet ved dommen ved Kristi genkomst, må de retfærdige og de onde nødvendigvis komme samme sted hen, når de dør, nemlig graven eller dødsriget. Der gøres ingen forskel på dem i deres død. Det følgende er endegyldigt bevis for dette:-

- Jonathan var retfærdig, men Saul var ond, men "de skiltes ikke i liv og død" (2 Sam. 1:23).

- Saul, Jonathan og Samuel kom alle til det samme sted efter døden (1 Sam. 28:19).

- Den retfærdige Abraham "gik til sin slægt" eller sine forfædre, da han døde; de var afgudsdyrkere (1 Mos. 25:8; Josva 24:2).

- De åndeligt kloge og tåbelige oplever den samme død (Præd. 2:15,16).

Alt dette står i skarp kontrast til den populære "kristendoms" påstande. Dens lære om, at de retfærdige kommer i himlen umiddelbart efter døden, underminerer behovet for opstandelse og dom. Og dog har vi set, at disse er centrale begivenheder i Guds plan for frelse og derfor i evangeliets budskab. Den populære opfattelse er, at en retfærdig person dør og belønnes med at komme i himlen for at blive fulgt af andre næste dag, næste måned, næste år. Dette er i skarp kontrast til Bibelens lære om, at alle de retfærdige vil blive belønnet sammen på samme tid:-

- Fårene skilles fra bukkene ved dommen, et for et. Når dommen er overstået, vil Kristus sige til alle fårene, som er samlet ved hans højre hånd: "Kom, I som er velsignet af min fader, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer" (Mat. 25:34). Alle fårene arver således Riget på samme tid (sml. 1 Kor. 15:52).

- Ved "høsten" af Kristi genkomst og dom vil alle de, som har arbejdet i evangeliet "glæde sig sammen" (Joh. 4:35,36 sml.. Mat. 13:39).

- Åb. 11:18 definerer "den time, da de døde skal dømmes" som det tidspunkt, hvor Gud vil "give løn til dine tjenere, profeterne, og til de hellige og til dem, der frygter dit navn" – dvs. til alle troende sammen.

- Heb. 11 er et kapitel, som opremser mange af de retfærdige i Det Gamle Testamente. Vers 13 siger: "Med troen i behold døde alle disse uden at have fået løfterne opfyldt" - de løfter der blev givet til Abraham om frelse gennem modtagelse i Guds rige (Heb. 11:8-12). Det følger heraf, at ved deres død kom disse mænd ikke en for en i himlen for at modtage deres belønning. Årsagen til dette finder vi i vs. 39,40: De "opnåede dog ikke at se ønsket opfyldt, for Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de ikke skulle nå målet uden os". At tildelingen af deres lovede belønning blev udskudt skyldtes, at det var Guds plan, at alle de troende skulle "nå målet" sammen, på samme tidspunkt. Dette vil blive ved dommen, ved Kristi genkomst.