4.2 Sjælen

I lyset af det foregående burde det være umuligt at forestille sig, at mennesket har en "udødelig sjæl" eller noget naturligt iboende udødeligt element. Vi vil nu forsøge at opklare den forvirring, som omgiver ordet "sjæl".

De hebræiske og græske ord, som nogle gange oversættes til "sjæl" i Bibelen (henholdsvis "Nephesh" og "Psuche"), oversættes også på følgende måder:-

Krop
Ånde
Skabning
Hjerte
Sind
Person
Ham selv

"Sjælen" referer derfor til personen, kroppen eller selvet. Det berømte S.O.S - "Save Our Souls" (Frels vore sjæle) betyder tydeligvis "Frels os fra døden!" "Sjælen" er derfor "dig" eller summen af alle de ting, som en person består af. Det er derfor forståeligt, at mange moderne versioner af Bibelen sjældent benytter ordet "sjæl", men i stedet oversætter det med "dig" eller "personen". De dyr, som Gud skabte, kaldes "levende væsener...alle slags levende væsener" (1 Mos 1:20,21). Det hebræiske ord, som her oversættes med "væsener" er "nephesh", som andre steder oversættes med "sjæl". Vi ser f.eks. også i 1 Mos. 2:7, at den engelske Bibel bruger ordet "sjæl", hvor den danske oversætter med "væsen" igen: "...and man became a living soul/mennesket blev et levende væsen". Mennesket er således et "væsen/sjæl", på samme måde som dyrene er "væsener/sjæle". Den eneste forskel på mennesker og dyr er, at mennesket er dyrene mentalt overlegen; han er skabt i Guds billede (1 Mos. 1:26; se Studieemne 1.2), og nogle mennesker bliver kaldet til at kende evangeliet, hvorigennem håbet om udødelighed åbnes for dem (2 Tim. 1:10). Med hensyn til vores grundlæggende natur og dødens natur er der ingen forskel på mennesker og dyr:-

"Menneskenes skæbne og dyrenes skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, sådan dør den anden...Menneskene har ikke noget frem for dyrene...Alle [dvs. mennesker og dyr] går samme sted hen [i graven]; alle er blevet til af jord, alle bliver til jord igen" (Præd. 3:19,20). Den inspirerede forfatter til Prædikerens Bog bad til, at Gud ville hjælpe mennesket til at anerkende den hårde kendsgerning, "at de ikke er andet end dyr" (Præd. 3:18). Det må derfor forventes, at mange mennesker vil finde det svært at acceptere denne kendsgerning; det kan i særdeleshed være ydmygende at indse, at vi af natur blot er dyr, som lever efter de samme instinkter for selvbevarelse, de bedst egnedes overlevelse og formering. "Gud har udskilt menneskene, for at de skal indse" dette (Præd.3:18), så man kan sige, at Gud "tester" mennesket ved at lade ham indse, at han kun er et dyr; dvs. at de, som er ydmyge nok til at være hans sande folk, vil have indset sandheden i dette, men de, som ikke er ydmyge nok, vil ikke bestå denne "test". Humanismens filosofi – den forestilling, at mennesker er af enorm vigtighed og værdi – har stille og roligt spredt sig i verden gennem det tyvende århundrede. Det er en temmelig stor opgave at fjerne humanismens indflydelse fra vores tankegang. De simple ord i Sl. 39:5 er en hjælp: "Hvert menneske er kun som et vindpust". "Jeg ved, Herre, at mennesket ikke bestemmer sin vej" (Jer. 10:23).

En af de mest grundlæggende ting, vi ved, er, at alle menneskelige legemer – sågar alle "levende skabninger" – i sidste ende dør. "Sjælen" dør derfor også; den er nøjagtig det modsatte af noget, som er udødeligt. Det er ikke overraskende, at i omkring en tredjedel af de tilfælde, hvor der bruges de græske og hebræiske ord, som nogle gange oversættes med "sjæl", er det i forbindelse med sjælens død og tilintetgørelse. Alene det, at ordet "sjæl" bruges på denne måde, viser, at det ikke kan være noget som er uforgængeligt og udødeligt:-

- "Se, alle sjæle er mine; både Faderens sjæl og sønnens sjæl er mine; den sjæl, der synder, skal dø" (Eze. 18:4, 1933-versionen af GT).

- Gud kan ødelægge både sjæl og legeme (Mat. 10:28). Andre referencer til, at mennesket/sjælen ødelægges, er: Eze. 22:27; Ordsp. 6:32; 3 Mos. 23:30.

- Alle de, der boede i byen Hasor blev dræbt ved sværdet, "så ikke en levende sjæl blev tilbage...de lod ikke en levende sjæl tilbage", (Josva 11:11,14; sml. Josva 10:30-39).

- "...alle levende væsener[sjæle]...døde" (Åb. 16:3; sml. Sl. 78:50).

- Kristi "sjæl havde fuldbragt et skyldoffer...han udtømte sin sjæl til døden" - hans sjæl blev et offer for synden (Es. 53:10,12, 1933-versionen).

- Sl. 22:29 i den engelske Bibel lyder "None can keep alive his own soul".

At "sjælen" refererer til personen eller kroppen snarere end en eller anden udødelig gnist inden i os vises af flertallet de vers, hvori ordet optræder. Nogle oplagte eksempler er:-

- "Blod fra uskyldige fattige" – dette oversættes i den engelske Bibel med "The blood of the souls" (Jer. 2:34).

- "Min sjæl, pris Herren, alt i mig...Min sjæl...Han mætter dit liv med gode gaver" (Sl. 103:1,2,5).

- "Den, som vil frelse sit liv ("sjæl") skal miste det; men den, som mister sit liv ("sjæl") for min og evangeliets skyld, han skal frelse det" (Mark 8:35).

- 3 Mos. 5:1-4 "Hvis nogen synder....når nogen rører ved urenhed" oversættes i den engelske Bibel med "If a soul sin...if a soul touch any unclean thing...".

Dette er tilstrækkeligt bevis for, at sjælen ikke refererer til et åndeligt element i mennesket; her betyder "sjæl" (det græske "psuche") blot ens fysiske liv, hvilket også er den måde, det er oversat på her.