BIBELENS Grund-Begreber Studieemne 10: Et kristent liv i praksis Bibelstudier | Bøn | Prædiken | Livet i kirken | Nadveren | Ægteskab | Fællesskab | Spørgsmål |
10.6 ÆgteskabVi vil begynde dette afsnit med at overveje situationen for dem, som er enlige ved deres dåb. Ud over de forbilleder, vi finder i Jesus, Paulus og andre, er der nogle få tekststeder, som opfordrer dem, som er enlige til i det mindste at overveje muligheden for at forblive enlige for totalt at vie sig selv til Herrens gerning (1 Kor. 7:7-9, 32-38 sml. 2 Tim. 2:4; Mat. 19:11,12,29; Præd. 9:9). "Men gifter du dig, har du ikke dermed begået nogen synd" (1 Kor. 7:28). Mange af apostlene var gift (1 Kor. 9:5), og ægteskabet, som Gud ønskede, at det skulle være, bringer mange fysiske og åndelige fordele. "Ægteskabet skal holdes i ære af alle og ægtesengen være ubesmittet" (Heb. 13:4). "Det er ikke godt, at mennesket er alene", med mindre han i høj grad kan hengive sig til åndelige ting, og derfor skabte Gud ægteskabet (1 Mos. 2:18-24). Derfor står der: "Har man fundet en hustru, har man fundet lykke og opnået Herrens velbehag...en klog hustru er fra Herren" (Ordsp. 18:22; 19:14) Betydningen af disse vers er, at man bedriver hor, hvis man dyrker sine seksuelle lyster udenfor ægteskabet. Advasler mod at bedrive hor (sex mellem ugifte), ægteskabsbrud (sex hvor den ene eller begge parter allerede er gift med en anden) og enhver form for umoral er hyppige i Det Nye Testamente; de findes i næsten hvert brev. De følgende er blot et udpluk af disse: ApG. 15:20; Rom. 1:;29; 1 Kor. 6:9-18; 10:8; 2 Kor. 12:21; Gal. 5:19; Efes. 5:3; Kol. 3:5; 1 Thess. 4:3; Judas 7; 1 Peter 4:3; Åb. 2:21. Det grundlæggende princip i 1 Mos. 2:24 udstiller homoseksualitet som en synd; det er Guds mening, at mand og kvinde skal gifte sig og høre sammen. Gud skabte kvinden som en hjælp for Adam, ikke en anden mand. Seksuelle forhold mellem mænd fordømmes gentagne gange i Bibelen. Dette var en af de synder, som Sodoma blev ødelagt for (1 Mos. Kap.18,19); apostlen Paulus gør det meget klart, at man ved at fortsætte med dette vil nedkalde Guds vrede og udelukke sig selv fra hans rige (Rom.1:18-32; 1 Kor.6:9,10). Det, at man engang har været involveret i sådanne ting, bør ikke få en til at føle, at man er uden Guds hjælp. Der findes tilgivelse hos Gud, således at han bør vises kærlig ærbødighed af dem, som oplever hans tilgivelse (Sl. 130:4). Kirkesamfundet i Korinth havde en del angrende levemænd: "Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene [ved dåben], I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herrens Jesu Kristi navn" (1 Kor. 6:9-11). |