10.3 Prædiken

En af de store fristelser, som kommer af at kende den sande Gud, er at blive åndeligt egoistisk. Vi kan være så tilfredse med vort eget personlige forhold til Gud, så optaget af vore egne personlige Bibelstudier og vores åndelighed, at vi kan forsømme at dele disse ting med andre – både vore medtroende og verden omkring os. Guds ord og det sande evangelium, som findes i det, sammenlignes med et lys eller lygte, som brænder i mørket (Sl. 119:105; Ordsp. 4:18). Jesus påpegede, at ingen, som har sådan et lys, skal sætte det under en skæppe, men lade det lyse for alle (Mat. 5:15). "I er verdens lys", ved at I er blevet døbt til Kristus, "verdens lys" (Mat. 5:14; Joh. 8:12). "En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules", fortsatte Kristus (Mat. 5:14).

Hvis vi virkelig lever et liv i henhold til det sande evangelium, som vi forstår, vil vores "hellighed" være klar for dem, som vi lever sammen med. Vi vil ikke være i stand til at skjule, at vi er "adskilt til" håbet om Riget, og også "adskilt fra" deres materielle levevis.

Vi bør på en taktfuld måde prøve at dele vores viden om Sandheden med alle dem, som vi kommer i kontakt med: forsøge at dreje samtaler hen på åndelige ting, diskutere doktriner med medlemmer af andre kirker, uddele skrifter og selv indsætte små annoncer i vores lokale avis er alle måder, hvorpå vi kan lade vort lys skinne.Vi bør ikke tænke, at vi kan overlade arbejdet med at vidne til andre troende; vi har hver især et individuelt ansvar. Kristadelfianere har relativt få store organiserede prædikeforsamlinger sammenlignet med andre grupper. Vi gør hver især, hvad vi kan, i høj grad på vores egen personlige omkostning.

En af de mest succesfulde måder at prædike på er ved at forklare vores tro til vores familier og dem, som vi er i nær kontakt med. De, hvis samlevere ikke er i troen, bør helt klart forklare deres tro til dem, men når dette en gang er gjort, er det uklogt at blive ved med at tage emnet op eller lægge pres på dem. Gud ønsker ikke omvendte, som er blevet presset til det. Vores pligt er at vidne om sandheden uden at være for bekymrede om, hvor stor en reaktion vi får på det. Vi har et stort ansvar for at udføre denne vidnegerning (Eze. 3:17-21); hvis Kristus kommer i vores livstid, skal "to mænd...være ude på marken; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage" (Luk. 17:36). Det ville i sandhed være mærkeligt, hvis vi ikke havde talt med vores familie og arbejdskolleger om Herrens genkomst, når denne sker.