8.1 Introduktion

Det må være en af de største tragedier i kristen tænkning, at Herren Jesus Kristus ikke har modtaget den respekt og ophøjelse, som vi skylder ham på grund af, at han overvandt synden og udviklede en fuldendt karakter. Den udbredte doktrin om "treenigheden" gør Jesus til Gud selv. Eftersom Gud ikke kan fristes (Jakob 1:13) og ikke er i stand til at synde, betyder dette, at Kristus ikke var nødt til at kæmpe mod synden i virkeligheden. Hans liv på jorden var derfor kun et skuespil, hvor han udlevede den menneskelige erfaring, men uden nogen sand oplevelse af menneskenes åndelige og fysiske dilemma, eftersom han ikke personligt var påvirket af det.

På den anden fløj har vi grupper som mormonerne og Jehovas Vidner, som ikke helt anerkender det under, at Kristus er Guds enbårne søn. Han kan således ikke have været en engel eller Josefs biologiske søn. Nogle har ment, at Kristi natur i hans livstid var ligesom Adams før syndefaldet. Ud over mangelen på bibelske beviser på dette syn tager det heller ikke i betragtning, at Adam blev skabt af Gud af støvet, mens Jesus blev "skabt" ved at blive undfanget af Gud i Marias liv. Så selvom Jesus ikke havde en menneskelig fader, blev han altså undfanget og født ligesom os på alle andre måder. Mange mennesker kan ikke acceptere, at en mand med vores syndige natur kunne have et fuldendt væsen. Det er dette, som er en forhindring for en sand tro på Kristus.

At tro at Jesus var af vores natur, men var syndfri i sit væsen og altid overvandt sine fristelser, er ikke nemt. Det kræver megen overvejelse over evangeliernes beskrivelser af hans perfekte liv sammen med de mange bibelske tekststeder, som benægter, at han var Gud, at opnå en fast forståelse for og tro på den sande Kristus. Det er meget nemmere at antage, at han var Gud selv og derfor automatisk fuldendt. Men denne holdning nedgør den store sejr, som Jesus vandt over synden og den menneskelige natur.

Han havde menneskets natur; han havde del i hver eneste af vore syndige tendenser (Heb. 4:15), men han overvandt dem ved at være besluttet på at følge Guds veje og bede om hans hjælp til at overvinde synden. Gud gav velvilligt denne hjælp i en sådan grad, at "det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv" gennem sin egen søn (2 Kor. 5:19).