8.2 Forskelle mellem Gud og Jesus

Der findes en fin balance mellem de tekststeder, som understreger, i hvor høj grad "Gud var i Kristus", og dem, som understreger hans menneskelighed. Den sidste gruppe af tekststeder gør det umuligt ud fra Bibelen at retfærdigggøre forestillingen om, at Jesus er Gud selv "fuldkommen Gud", som doktrinen om Treenigheden fejlagtigt hævder. (Dette udtryk "fuldkommen Gud" blev brugt ved Rådsforsamlingen i Nicea i 325 e. Kristus, hvor forestillingen om, at Gud var en "treenighed", først blev fremført; den var ikke kendt af de tidlige kristne.) Ordet "treenighed" forekommer ingen steder i Bibelen. Studieemne 9 vil gå mere i dybden med Kristi absolutte sejr over synden og Guds andel i den. Når vi påbegynder disse studier, bør vi huske, at frelsen afhænger af en korrekt forståelse af den sande Jesus Kristus (Joh. 3:36; 6:53;17:3). Når først vi har opnået en sand forståelse af hans sejr over synden og døden, kan vi blive døbt til ham for at få del i hans frelse.

En af de klareste opsummeringer af forholdet mellem Gud og Jesus findes i 1 Tim. 2:5: "Der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Jesus Kristus". En overvejelse over de fremhævede ord vil føre til de følgende konklusioner:-

- Eftersom der kun er én Gud, er det umuligt, at Jesus kan være Gud; hvis Faderen er Gud og Jesus også er Gud, så er der to Guder. "Men for os er der kun én Gud, faderen" (1 Kor. 8:6). "Gud Faderen" er altså den eneste Gud. Det er derfor umuligt, at der kan være et separat væsen, som hedder "Gud Sønnen", som den falske doktrin om Treenigheden påstår. Det Gamle Testamente præsenterer ligeledes Yahweh, den eneste Gud, som Faderen (f.eks. Es. 63:16; 64:8).

- Ud over denne ene Gud er der formidleren, mennesket Kristus Jesus - "...og én formidler...". Dette ord "og" angiver, at der er en forskel mellem Kristus og Gud.

- At Kristus er "formidleren" betyder, at han er mellemmand. En formidler mellem det syndige menneske og Gud, som er syndfri, kan ikke selv være en syndfri Gud, men er nødt til at være et syndfrit menneske af syndig menneskelig natur. "Mennesket Jesus Kristus" efterlader ingen tvivl om, at denne forklaring er korrekt. Selv om han skrev efter Kristi himmelfart, taler Paulus ikke om "Gud Jesus Kristus".

Vi bliver adskillige gange mindet om, at "Gud er ikke et menneske" (4 Mos. 23:19; Hos. 11:9); men Kristus var helt klart "menneskesønnen", som han ofte kaldes i Det Nye Testamente, "mennesket Jesus Kristus". Han var "den Højestes søn" (Luk. 1:32). At Gud er "den Højeste" betyder, at kun han har overhøjhed; at Jesus er "den Højestes søn" viser, at han ikke kan have været Gud selv som person. Selve det, at man taler om Fader og Søn i forbindelse med Gud og Jesus, gør det klart, at de ikke er den samme. Mens en søn kan have visse ligheder med sin fader, kan han ikke være en og den samme person eller være lige så gammel som sin fader.

I lighed med dette er der en række klare forskelle mellem Gud og Jesus, som tydeligt viser, at Jesus ikke var Gud selv:-

Når vi bliver fristet, er vi tvunget til at foretage et valg mellem synd og lydighed mod Gud. Vi vælger ofte at være ulydige mod Gud. Kristus havde de samme valg, men han valgte altid at være lydig. Han var derfor i stand til at synde, selvom han reelt aldrig gjorde det. Det er utænkeligt, at Gud på nogen måde er i stand til at synde. Vi har vist, at løfterne om Davids afkom i 2 Sam. 7:12-16 helt sikkert var Kristus. Vers 14 taler om Kristi mulighed for at synde: "Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham. "