5.5 Tusindårsriget

På dette punkt i vores studie af livet i Riget vil den tænksomme læser sikkert spørge: "Forekommer dette billede af Guds rige ikke ret så menneskeligt?" Folk i Riget vil stadig få børn (Es. 65:23) og endda dø (Es. 65:20). Disse mennesker vil stadig have konflikter, som Kristus vil løse (Es. 2:4), og vil være nødt til at arbejde med jorden for at overleve, selv om dette vil være meget nemmere, end det er nu. Dette virker altsammen temmelig fjernt fra løfterne om, at de retfærdige vil modtage evigt liv og en natur som Guds, og at de vil blive gjort ligesom englene, som ikke gifter sig eller formerer sig (Luk. 20:35,36). Svaret ligger i, at den første del af Guds rige vil vare i 1000 år - et "Tusindårsrige" (se Åb. 20:2-7). Gennem dette Tusindårsrige vil der være to grupper af mennesker på jorden:-

1 De hellige – de af os, som har fulgt Kristus på acceptabel vis i dette liv, og som vil have modtaget evigt liv ved dommens sæde. Bemærk: en "hellig" eller "helgen" betyder en "kaldet" person og refererer til enhver sand troende.

2 De almindelige, dødelige mennesker, som ikke kendte til evangeliet ved Kristi genkomst – dvs. at de ikke skulle stå til ansvar over for dommens sæde.

Når Kristus kommer, vil der være to mænd på marken, den ene vil blive taget med (til dommen), og den anden efterladt (Luk. 17:36); de som bliver "efterladt" vil være i denne anden gruppe.

Eftersom de har modtaget Guds natur ved dommens sæde, vil de hellige ikke være i stand til at dø eller få børn. Beskrivelserne af, at folk oplever disse ting i Riget må derfor dreje sig om den anden gruppe – dem, som er i live, når Kristus vender tilbage, men som ikke kendte Guds betingelser. De retfærdiges belønning er at blive "til et kongeligt folk og til præster for vor Gud, og de skal være konger på jorden"" (Åb. 5:10). Konger må nødvendigvis have nogen at regere over; de folk, som var uvidende om evangeliet ved Kristi genkomst, vil derfor forblive i live for at blive regeret over. Ved at være "i Kristus" vil vi få del i hans belønning – som er at være konge over verden: "Den, der sejrer...ham vil jeg give magt over folkene; han skal vogte dem med et jernscepter...ligesom jeg har fået magt til det af min fader" (Åb. 2:26,27).

Kristi ligning om pundene falder nu på plads – de trofaste tjenere blev belønnet med ti eller fem byer at regere over i Riget (Luk. 19:12-19). Kendskabet til Guds vilje vil ikke brede sig, med det samme Kristus udråbes til konge i Jerusalem; folket vil rejse til Jerusalem for at få mere viden om Gud (Es. 2:2,3). Husk også, hvordan bjerget i Dan. 2:35,44 (som repræsenterer Guds rige) gradvist spreder sig på jorden. Det vil være de helliges pligt at udbrede kendskabet til Gud og dermed hans Rige.

Mens Israel tidligere var Guds rige, var det præsternes pligt at belære folk om Gud (Mal. 2:5-7). Til dette formål blev de placeret i forskellige byer i Israel. I den mere glorværdige genoprettelse af Riget vil de hellige overtage præsternes rolle (Åb. 5:10).

Hvis Kristus kommer i dag:

1. De ansvarlige døde vil blive oprejst og taget med til dommens sæde sammen med de ansvarlige levende.

2. De ansvarlige onde vil blive straffet med døden, og de retfærdige vil få evigt liv. De folkeslag, som modsætter sig Kristus, vil også blive dømt.

3. De retfærdige vil så regere over de mennesker, som er i live, men som ikke står til ansvar overfor Gud; de vil belære dem om evangeliet som "et kongeligt folk og præster" (Åb. 5:10).

4. Dette vil vare i 1000 år. Igennem denne tid vil alle de dødelige mennesker høre evangeliet og derfor være ansvarlige over for Gud. Disse mennesker vil leve meget længere og lykkeligere.

5. Ved slutningen af Tusindårsriget vil der være et oprør mod Kristus og de hellige, som Gud vil slå ned (Åb. 20:8,9).

6. Ved slutningen af de 1000 år vil alle de, som er døde i denne tid, genopstå og blive dømt (Åb. 20:5,11-15).

7. De ugudelige blandt dem vil blive tilintetgjort, og de retfærdige vil få evigt liv sammen med os.

Guds hensigt med jorden vil være blevet fuldendt. Den vil være fyldt med udødelige, retfærdige væsener. Guds navn "Yahweh Elohim" (som betyder "Han, som skal kendes i en gruppe af mægtige") vil da gå i opfyldelse. Vi vil aldrig mere synde og dermed opleve døden på jorden; løftet om, at slangens afkom ville blive totalt tilintetgjort ved at blive slået i hovedet, vil så være blevet opfyldt fuldstændig (1 Mos. 3:15). Gennem Tusindårsriget vil Kristus have regeret "indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; som den sidste fjende tilintetgøres døden...Og når alt så er underlagt ham, skal også Sønnen selv underlægge sig under ham, som har lagt alt under ham, for at Gud kan være alt i alle" (1 Kor. 15:25-28).

Dette er "enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader" (1 Kor. 15:24). Hvad der skal følge i denne periode, hvor Gud er "alt i alle", får vi ikke at vide; vi ved kun, at vi vil få evigt liv, Guds natur, og at vi skal leve for at herliggøre og glæde Gud. Det er indbildskhed, hvis vi så meget som spørger om, hvordan tilstanden efter Tusindårsriget vil være.

En forståelse af "evangeliet om Guds rige" er af afgørende betydning for, at enhver læser af disse ord kan blive frelst. Vi beder dig derfor om at genlæse dette studie og slå de citerede tekststeder op i Bibelen.

Gud ønsker, at vi skal være i hans rige. Hele hans hensigt var tilrettelagt, så vi skulle spille en virkelig rolle i den og ikke blot være et udtryk for hans formåen som skaber. Dåben stiller os i forbindelse med løfterne om hans rige. Det er svært at tro på, at dåb fulgt af nogle få års ydmyg lydighed overfor Guds ord kan give os adgang til denne glorværdige, evige tid. Men vores tro på Guds uendelige kærlighed må være fast. Uanset hvilke kortvarige problemer vi måtte have, kan vi vel ikke have nogen fornuftig grund til at modstå evangeliets kald?

"Er Gud for os, hvem kan da være imod os?" (Rom. 8:31).

"Lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os" (Rom. 8:18).

"Vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed" (2 Kor. 4:17).