5.4 Guds rige i fremtiden

Afsnit 1 og 3 af dette studie har givet en del information om, hvordan dette rige vil være. Vi har set, at Abraham blev lovet, at folk fra hele verden gennem hans afkom ville blive velsignet; Rom. 4:13 udvider dette til at betyde, at hele jorden skal arves af de mennesker, som er "i" Abrahams afkom, dvs. i Kristus. Profetien om statuen i Dan. 2 forklarer, hvordan Kristus vil vende tilbage som en lille sten, og at Riget gradvist vil sprede sig til hele verden (sml. Sl. 72:8). Det betyder, at Guds rige ikke blot vil befinde sig i Jerusalem eller landet Israel, som nogle hævder, omend disse områder helt sikkert vil være dets centrum.

De, som følger Kristus i dette liv, skal blive "et kongeligt folk og til præster for vor Gud, og de skal være konger på jorden" (Åb. 5:10). Vi skal regere over kolonier af forskellig størrelse og antal; en skal regere over ti byer, en anden over fem (Luk. 19:17). Kristus skal dele sit herredømme over jorden med os (Åb. 2:27; 2 Tim. 2:12). "Kongen [Jesus] skal regere med retfærdighed og stormænd [de troende] styre med ret" (Es. 32:1; Sl. 45:16).

Kristus skal regere for evigt på Davids genoprettede trone (Luk. 1:32,33), dvs. at han skal have Davids trone og regeringssæde, som var i Jerusalem. Eftersom Kristus skal regere fra Jerusalem, vil dette være hovedstaden i det kommende rige. Det er i dette område, at et tempel skal bygges (Eze. 40-48). Mens folk skal tilbede Gud på forskellige steder verden over (Mal. 1:11), vil dette tempel være brændpunktet for hele verdens tilbedelse. Folkeslag "skal drage derop [til Jerusalem] år efter år og tilbede kongen, Hærskarers herre, og fejre løvhyttefesten" omkring templet i Jerusalem (Zak. 14:16).

Denne årlige pilgrimsrejse til Jerusalem forudsiges også i Es. 2:2,3: "Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg (kongeriget i Dan. 2:35,44) står urokkeligt, højt over bjergene [dvs. Guds rige og tempel vil være ophøjet over menneskenes kongeriger]...Alle folkeslag skal strømme dertil, talrige folk skal drage afsted og sige: "Kom lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje...for belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem" ". Dette synes at være et billede på Rigets første dage, hvor folk udbreder kendskabet til Kristi herredømme til andre og rejser op til det "bjerg", som udgør Guds rige, og som langsomt vil sprede sig til hele verden. Dette er et billede på virkelig entusiasme i religiøs tilbedelse.

En af de største menneskelige tragedier i vores tid er, at de fleste mennesker "tilbeder" Gud af politiske, sociale, kulturelle eller følelsesmæssige grunde, og ikke på grundlag af en sand forståelse af ham som deres Fader og Skaber. I Riget vil der verden over være en entusiasme for at lære Guds væsen at kende; folk vil være så motiverede af dette ønske, at de vil rejse fra alle verdenshjørner til Jerusalem for at opnå større viden om Gud.

I stedet for den forvirring og uretfærdighed, som menneskenes retssystemer og retsadministration har skabt, vil der være et universelt retsligt system - "loven og Herrens ord", som vil blive forkyndt af Kristus fra Jerusalem. "Alle folkeslag skal strømme" til disse belæringer, underforstået at det fælles ønske om at finde den sande viden om Gud vil mildne de naturlige uoverensstemmelser mellem folkeslag, sådan som det gør det mellem individer, som vier deres liv til at opnå en sådan viden i dette liv.

Beskrivelsen af, at alle folkeslag strømmer til Jerusalem, ligner det billede, som præsenteres i Es. 60:5, hvor jøderne "samles alle" sammen med hedningerne (ikke-jøderne) for at tilbede Gud i Jerusalem. Dette hænger perfekt sammen med profetien om Riget i Zak. 8:20-23:-

"På ny skal folkeslag komme, indbyggere fra store byer; indbyggere fra den ene by skal gå til den anden og sige: Kom, lad os gå hen [ Zak.. 14:16 "år efter år"] for at formilde Herren og søge Hærskarers Herre; også jeg vil gå med. Så skal talrige folk og mægtige folkeslag komme for at søge Hærskarers Herre i Jerusalem...I de dage skal ti mænd fra alverdens folk gribe fat i en judæers kappeflig og sige: Vi vil følges med jer, for vi har hørt, at Gud er hos jer".

Dette skaber et billede af det jødiske folk som gjort "til hoved, ikke til hale" blandt folkeslagene på grund af deres omvendelse og lydighed (5 Mos. 28:13). Det jødiske grundlag for Guds plan for frelse vil da blive anerkendt af alle. Uvidenheden om dette blandt nutidens kristne vil da ende brat. Folk vil så diskutere disse ting med entusiasme, så de kan sige til jøderne: "Vi har hørt, at Gud er hos jer". Samtalerne vil så dreje sig om åndelige ting i stedet for de nytteløse blændværker, som optager verdens tanker i dag.

Med dette øgede engagement i troen er det ikke overraskende, at Kristus "skal skifte ret mellem folkeslagene...de skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig" (Es. 2:4). Kristi absolutte autoritet og retfærdigheden i hans domme og afgørelser i fejder og konflikter vil medføre, at folkeslagene frivilligt vil lave deres millitære udstyr om til landbrugsredskaber og afbryde al militær træning. I hans dage "skal retfærdighed blomstre" (Sl. 72:7) – åndelighed vil da blive ophøjet, og man vil vise respekt over for dem, som udviser Guds væsen i form af kærlighed, nåde, retfærdighed osv. Sæt dette over for nutidens ophøjelse af dem, som er stolte, selvhævdende og ambitiøse på deres egne vegne.

Den frivillige omdannelse af "sværd til plovjern" vil være del af en meget større landbrugsmæssig forandring, som vil ske på jorden. På grund af Adams synd blev jorden forbandet for hans skyld (1 Mos. 3:17-19) med det resultat, at det på nuværende tidspunkt kræver store anstrengelser at få føden fra den. I Riget vil dette være anderledes: "Gid der må være overflod af korn i landet, på bjergtoppene [ som før var golde] skal det bølge; som Libanon [Libanons afgrøder] skal dets frugt modnes" (Sl. 72:16). "Der skal komme dage...da den, som pløjer, følger lige efter den, som sår; bjergene drypper med most" (Amos 9:13); sådan vil jordens frugtbarhed øges og den forbandelse, som blev nedkaldt over jorden i Edens Have, blive ophævet.

En enormt landbrugsforetagende som dette vil involvere mange mennesker. Profetierne om Riget giver det indtryk, at folk vil vende tilbage til en selvforsynende livsstil med landbrug:-

"De skal sidde hver under sin vinstok og sit figentræ, uden at nogen jager dem bort" (Mika. 4:4).

Denne evne til at være selvforsynende vil fjerne de uretfærdigheder, som er uløseligt forbundet med ethvert system, hvor folk arbejder for penge. Arbejde for at gøre andre rige vil da være en ting, der hører fortiden til.

"De skal bygge huse og bo i dem og plante vingårde og nyde deres frugt. Andre skal ikke bo i det, de bygger, eller spise, hvad de har plantet...mine udvalgte skal nyde frugten af deres hænders værk. De slider ikke forgæves..." (Es. 65:21-23).

Esajas 35:1-7 indeholder en uovertruffen profeti om, hvordan golde områder vil blive forvandlet og en atmosfære af jubel og glæde nærmest strømme fra jorden på grund af et nemmere og mere åndeligt liv for dem, som arbejder med den: "Ørkenen og det tørre land skal glæde sig, ødemarken skal juble og blomstre, den skal blomstre som rosen, juble med stor fryd...For vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemarken. Det hede sand bliver til oaser, den udtørrede jord til kildevæld". Selv det naturlige fjendskab mellem dyrene vil blive fjernet: "Ulven og lammet græsser sammen", og børn vil kunne lege med slanger (Es. 65:25; 11:6-8).

På samme måde som den forbandelse, der blev nedkaldt over naturens skabelse, i høj grad vil blive ophævet, så vil den, der blev nedkaldt over menneskene også blive mildnet. Johs. Åbenbaring 20:2,3 taler således i et symbolsk sprog om, at djævelen (synden og dens indvirkning) vil blive "bundet" eller holdt nede i Tusindårsriget. Levetiden vil øges, så hvis nogen dør, når de er 100 år gamle, vil de blive anset for et barn (Es. 65:20). Kvinder vil opleve mindre smerte ved børnefødsler (Es.. 65:23). "Da skal blindes øjne åbnes og døves ører lukkes op; da springer den halte som hjorten, den stummes tunge bryder ud i jubel" (Es. 35:5,6). Dette sker på grund af, at de mirakuløse åndelige gaver igen vil være i vores besiddelse (sml. Heb. 6:5).

Vi kan ikke understrege for kraftigt, at Guds rige ikke skal ses som et tropisk Bountyparadis, som de retfærdige vil nyde på samme måde, som folk nyder at tage solbad midt i naturens skønhed. Det grundlæggende formål med Guds rige er at arbejde for Guds herlighed, indtil jorden er fuld af hans herlighed, "som vandet dækker havets bund" (Hab. 2:14). Dette er Guds ultimative hensigt: "Så sandt jeg lever, og så sandt Herrens herlighed fylder hele jorden" (4 Mos. 14:21). Guds herlighed betyder, at jordens indbyggere vil forstå, prise og efterligne hans retfærdige væsen. Fordi verden vil være i denne tilstand, vil Gud også lade den fysiske jord afspejle dette. "De sagtmodige skal få landet i arv og eje [i Riget] og glæde sig over stor [åndelig] lykke" (Sl. 37:11), ikke over at leve et nemt liv. De, som "hungrer og tørster efter retfærdigheden...skal mættes" i Riget (Mat. 5:6).

Selve tanken om at få evigt liv i Riget bruges ofte som en "gulerod" for at få folk til at blive interesserede i kristendommen. Vores kommende besiddelse af det evige liv kan dog næsten ses som en biting i forhold til den virkelige årsag til, at vi vil være i Riget – nemlig at herliggøre Gud. I den tid vi får efter vores dåb, bør vores forståelse af dette gradvist udvikle sig.

For undertegnede vil blot ti års liv i glæden over absolut fuldkommenhed og god samvittighed over for Gud være hele dette livs lidelser værd. At denne herlige tilstand vil vare for evigt går simpelt hen ud over al forstand og ud over den menneskelige forståelses grænser.

Selv hvis vi ser på det i en mere fysisk betydning, bør det at være i Guds rige være vores overordnede motivation for at foragte jordiske goder og materialisme. I stedet for at tænke for meget over den umiddelbare fremtid råder Jesus os: "Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift" (Mat. 6:30-34). Alt det, vi nu kan forestille os og stræbe efter, er uden sammenligning med den endelige opfyldelse af Guds rige.

Vi er nødt til at søge "hans [Guds] retfærdighed", dvs. at prøve på at udvikle en kærlighed til hans væsen. Det betyder, at vi ønsker at være i Guds rige, fordi retfærdigheden vil blive herliggjort der, fordi vi ønsker at være moralsk fuldkomne, og ikke bare fordi vi personligt ønsker at undslippe døden og leve et nemt liv for evigt.

Alt for ofte bliver evangeliets håb fremstillet på en måde, som appellerer til menneskelig egoisme. Selvfølgelig ændrer vores motivation for at være i Riget sig fra dag til dag. Det, vi fremfører her, er et ideal; vores førsteprioritet er at lære om evangeliet og vise vores underdanighed for det ved dåben ud fra et motiv af kærlig lydighed mod Gud. Vores forståelse af det håb, som Gud tilbyder, og vore præcise grunde til at ønske at komme ind i Riget vil gro og modnes efter vores dåb.