9.3 Dåbens Betydning

En af grundene til, at dåben foregår ved total neddykning under vandet er, at det symboliserer, at vi går i vores grav – hvilket knytter os til Kristu død og angiver "døden" for vores tidligere liv og uvidenhed. Når vi kommer op af vandet, forbinder det os med Kristi genopstandelse og knytter os til håbet om genopstandelse til evigt liv ved hans genkomst, såvel som til at leve et nyt liv nu, som åndeligt overvinder synden på baggrund af Kristi sejr opnået gennem hans død og genopstandelse.

"Alle vi, som er blevet døbt til Jesus Kristus, er døbt til hans død. Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død [dvs. dåben], der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans" (Rom. 6:3-5).

Fordi frelsen kun er blevet gjort mulig gennem Kristi død og genopstandelse, er det af afgørende betydning, at vi forbinder os med disse ting, hvis vi skal kunne frelses. Den symbolske død og genopstandelse med Kristus, som dåben giver, er den eneste måde at gøre dette på. Man bør bemærke, at stænkning med vand ikke opfylder dette symbol. Ved dåben er "vort gamle menneske [dvs. vores tidligere livsstil]...blevet korsfæstet" sammen med Kristus på korset (Rom. 6:6); Gud gjorde os "levende med Kristus" ved dåben (Efes. 2:5). Vi har dog stadig menneskets natur efter dåben, og derfor vil det kødelige liv blive ved med at stikke sit hovede frem. "Korsfæstelsen" af vores kød er derfor en fortsat proces, som blot begynder ved dåben; Jesus sagde derfor til den troende, at han skulle tage sit kors hver dag og følge ham mod Golgatha (Luk. 9:23; 14:27). Mens et liv i sand korsfæstelse med Jesus ikke er nemt, er der en usigelig trøst og glæde i også at være forenet med Kristi genopstandelse.

Kristus bragte "fred ved hans blod på korset" (Kol. 1:20) - "Guds fred, som overgår al forstand" (Filip. 4:7). Om dette lovede Jesus: "Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver" (Joh. 14:27). Denne fred og sande åndelige glæde opvejer så rigeligt smerten og besværlighederne ved åbent at forbinde os med den korsfæstede Jesus "For ligesom Kristi lidelser i rigt mål kommer til os, således kommer også den trøst, som Kristus giver, i rigt mål til os" (2 Kor. 1:5).

Der er også den frihed, der kommer af at vide, at vores naturlige jeg virkeligt er dødt, og at Jesus derfor lever aktivt med os gennem hver eneste af vore prøvelser. Den store apostel Paulus talte af stor erfaring med dette gennem hans lange og begivenhedsrige liv: "Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn" (Gal. 2:20).

(1 Peter 3:21) taler om "den dåb, som nu frelser jer...ved Jesu Kristi opstandelse", fordi vores forbindelse med Kristi opstandelse til evigt liv giver os adgang til det samme ved hans genkomst. Det er altså ved at tage del i denne genopstandelse at vi vil blive frelst i sidste ende. Jesus udtrykte dette meget simpelt: "Jeg lever, og I skal leve" (Joh. 14:20). Ligeledes siger Paulus: "For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever" (opstandelsen; Rom. 5:10).

Det understreges igen og igen, at vi ved at forbinde os med Kristi død og lidelser ved dåben og vores følgende måde at leve på helt sikkert vil få del i hans glorværdige genopstandelse:-

- "Er vi døde med ham [Kristus], skal vi også leve med ham; holder vi ud, skal vi også være konger med ham" (2 Tim. 2:11,12).

- "Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme...For vi ved, at han, der oprejste Herren Jesus, også vil oprejse os sammen med Jesus" (2 Kor. 4:10,11,14).

- Paulus tog del i "lidelsesfællesskabet med ham [Kristus], så jeg får skikkelse af hans død, om jeg dog kunne nå frem til opstandelsen fra de døde" (Filip. 3. 10,11 sml. Gal 6:14)