9.2 Hvordan Bør Vi Blive Døbt?

Det er en almindeligt udbredt holdning, at dåben kan udføres, især på spædbørn, ved at stænke vand på deres hoved (som ved "barnedåb"). Dette er i stærk kontrast til Bibelens påbud for dåben.

Det græske ord "baptizo", som oversættes med "døbe" i den danske Bibel, betyder ikke at stænke eller hælde, det betyder at vaske fuldstændigt og nedsænke i en væske. Dette ord bruges på oldgræsk om skibe, som synker og bliver "døbt" (dvs. nedsænket) i vand. Det bruges også om et stykke klæde, som farves fra en farve til en anden ved at "døbe" det eller dyppe det i farve. For at ændre farven på klædet, er det klart, at det måtte nedsænkes fuldstændig i væsken, og ikke bare få farven stænket på. At nedsænkning i sandhed er den rette form for dåb bekræftes af de følgende vers:-

- "Johannes døbte, i Ænon ved Salem, for dér var der meget vand; og folk kom og blev døbt" (Joh. 3:23). Dette viser, at der krævedes "meget vand" til dåben; hvis det var blevet gjort ved at stænke nogle få dråber vand, så ville en enkelt spand vand have været nok til hundredevis af mennesker. Folk kom til dette sted ved bredden af Jordanfloden for at blive døbt, i stedet for at Johannes tog rundt til dem med en flaske vand.

- Jesus blev også døbt af Johannes i Jordanfloden: "Da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet" (Mat. 3:13-16). Hans dåb foregik tydeligvis ved neddykning - han "steg...op fra vandet" efter dåben. En af grundene til, at Jesus blev døbt, var for at sætte et eksempel, således at ingen seriøst kunne påstå at følge Jesus uden at følge hans eksempel med dåb ved neddykning.

- På samme måde gik både Filip og den etiopiske embedsmand "begge ned i vandet...og Filip døbte ham. Men da de kom op af vandet..." (ApG. 8:38,39). Husk, at embedsmanden bad om at blive døbt, da han så oasen: "Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?" (ApG. 8:36). Det er næsten helt sikkert, at manden ikke ville have begivet sig ud på en rejse i ørkenen uden at tage i det mindste en smule vand med sig, f.eks. i en flaske. Hvis dåben forgik ved stænkning, kunne den derfor være blevet foretaget uden brug for oasen.

- Dåben er en begravelse (Kol. 2:12), hvilket indebærer en total overdækkelse.

- Dåben kaldes en "afvaskning" af synder (ApG. 22:16). Det sande omvendelsestidspunkt sammenlignes med et "bad" i Åb. 1:5; Titus 3:5; 2 Peter 2:22; Heb. 10:22 osv. Brugen af ord som bad og afvaskning er mere relevant for dåben end "dyppe" eller "stænke".

Der er adskillige antydninger i Det Gamle Testamente af, at en acceptabel måde at nærme sig Gud på var gennem en form for afvaskning.

Præsten måtte vaske sig fuldstændig i et vaskefad eller "bækken", før han nærmede sig Gud under gudstjenesten (3 Mos. 8:6; 2 Mos. 40:32). Israelitterne skulle vaske sig for at rense sig for visse urenheder (f.eks. 5 Mos. 23:11), som repræsenterede synden.

En mand ved navn Na’aman var en spedalsk ikke-jøde, som ønskede at blive helbredt af Israels Gud. Som sådan repræsenterer han det menneske, som er ramt af synden og i realiteten er en levende død på grund af synden. Han blev kureret ved at bade i Jordanfloden. I starten fandt han det svært at acceptere denne enkle handling og tænkte, at Gud ville have ham til at udføre en eller anden dramatisk handling eller bade i en stor og kendt flod som f.eks. Abanafloden. Vi kan også finde det svært at tro på, at så enkel en handling i sidste ende kan bringe os vores frelse. Det er mere tiltalende at tro, at vore egne gerninger og offentlige tilknytning til en stor og veletableret kirke (sml. med Abanafloden) kan frelse os i stedet for denne enkle handling, som forbinder os med Israels sande håb. Efter at have badet i Jordanfloden blev Na’amans krop "så rask som en lille drengs, og han blev ren" (2 Kong. 5:9-14).

Der burde ikke være megen mulighed for tvivl om, at "dåb" refererer til en total nedsænkning i vand efter først at have forstået evangeliets grundlæggende budskab. Denne Bibelbaserede definition af dåben refererer ikke til den persons status, som udfører dåben rent fysisk. Eftersom dåben er en nedsænkning i vand, efter at man tror på evangeliet, er det teoretisk muligt at døbe sig selv. Da dåb kun er dåb ud fra, at man bekender sig til de korrekte doktriner på dåbstidspunktet, er det dog helt klart tilrådeligt at blive døbt af en anden troende, en der bekender sig til de sande doktriner, som først kan teste den viden, en person har, før vedkommende rent faktisk nedsænkes.

Der er derfor tradition for blandt kristadelfianere at afholde en dybtgående diskussion med enhver dåbskandidat inden den egentlige nedsænkning. En række spørgsmål så som dem, der kan findes i slutningen af hvert studieemne her, kan danne grundlaget for en sådan diskussion. Kristadelfianere har rejst tusindvis af kilometer for blot at hjælpe én person til at blive døbt; så stort er det under, at blot en person opnår det sande håb om evigt liv, at vi ikke primært bekymrer os om antallet af omvendte. Mottoet for vores tilgang er kvalitet snarere end kvantitet.