3.5 Løftet til David

Ligesom Abraham og mange andre, som modtog Guds løfter, havde David ikke noget nemt liv. Han voksede op som den yngste søn i en stor familie, hvilket i Israel omkring 1000 før Kristi fødsel var lig med at vogte får og løbe ærinder for hans ret så dominerende ældre brødre (1 Sam. 15-17). Igennem denne tid opbyggede han en tro på Gud så stor, at få mennesker siden er kommet i nærheden af den.

Den dag opstod, hvor Israel blev stillet over for den ultimative udfordring fra deres aggressive naboer, Filistrene. De blev udfordret til at lade en af deres mænd kæmpe mod kæmpen Goliat, filistrenes superkriger, på de vilkår at den,som vandt kampen, ville regere over taberne. Med Guds hjælp sejrede David over Goliat ved at bruge en slangebøsse, hvilket gjorde ham endnu mere populær end deres konge (Saul). "Lidenskaben [jalousien] er grum som dødsriget" (Højs. 8:6), ord, som blev realiseret af Sauls forfølgelse af David gennem de næste 20 år, hvor han jagtede ham som en rotte rundt i ørkenen i det sydlige Israel.

Til sidst blev David konge, og for at vise sin taknemmelighed over for Guds kærlighed til ham gennem hans livs ørken, besluttede han at bygge et tempel til Gud. Svaret fra Gud var, at Davids søn, Salomo, ville bygge templet, og at Gud ønskede at bygge et hus til David (2 Sam. 7:4-13). Derefter fulgte et detaljeret løfte, som gentager en del af det, som var blevet lovet til Abraham, og som desuden tilføjede andre detaljer:-

"Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid. Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag; men min trofasthed skal ikke tages fra ham, sådan som jeg tog den fra Saul, ham som jeg fjernede til fordel for dig. Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid" (v.12-16).

Fra vore tidligere studier ville vi forvente, at "afkommet" var Jesus. Beskrivelsen af ham som Guds søn (2 Sam. 7:14) bekræfter dette, og det gør også henvisninger i andre dele af Bibelen:-

- "Jeg er Davids rodskud og ætling", sagde Jesus (Åb. 22:16).

- "hans søn, Jesus Kristus, vor Herre, som menneske kommet af Davids slægt" (Rom. 1:3).

- "Af hans [Davids] slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus" (ApG. 13:23).

- Englen sagde til Jomfru Maria om hendes søn Jesus: "Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone...og der skal ikke være ende på hans rige" (Luk. 1:32,33). Dette overfører løftet om Davids afkom i 2 Sam. 7:13 til Jesus.

Nu, hvor det er blevet slået fast, at afkommet er lig med Jesus, bliver en række detaljer vigtige:-

-1) Afkommet

"En af dine efterkommere, dit eget kød og blod...Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn...mænd blandt dine efterkommere vil jeg sætte på din trone" (2 Sam. 7:12,14; Sl. 132:10,11). Jesus, afkommet, skulle være en bogstavelig, biologisk efterkommer af David, og dog have Gud som sin fader. Dette kunne kun opnås gennem jomfrufødslen, som beskrives i Det Nye Testamente; Jesu moder var Maria, en efterkommer af David (Luk.1:32), men han havde ingen menneskelig fader. Gud udførte en mirakuløs gerning i Marias liv ved Helligånden, for at hun kunne undfange Jesus, og englen sagde således, "derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn" (Luk. 1:35). "Jomfrufødslen" var den eneste måde, hvorpå dette løfte til David helt og fuldt kunne blive indfriet.

-2) Huset

"Han skal bygge et hus for mit navn" (2 Sam. 7:13) viser, at Jesus vil bygge et tempel for Gud – både i bogstavelig og åndelig forstand. Ezekiel 40-48 beskriver, hvorledes et tempel skal blive bygget i Jerusalem i Tusindårsriget (de første 1000 år i Guds rige efter at Jesus vender tilbage til jorden) . Guds "hus" er der, hvor han er villig til at bo, og Es. 66:1,2 fortæller os, at han vil komme til at bo i hjertet på de mennesker, som er ydmyge over for hans ord. Jesus bygger derfor et åndeligt tempel, hvor Gud kan bo, som udgøres af de sande troende. Beskrivelser af Jesus som fundamentstenen i Guds tempel (1 Peter 2:4-8) og af kristne som tempelstenene (1 Peter 2:5) passer ind i dette.

-3) Tronen

"Jeg vil grundfæste hans [Kristi] kongetrone til evig tid...Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det...fra nu af og til evig tid" (2 Sam. 7:13,16 sml. Es. 9:6,7). Kristi kongerige vil derfor blive baseret på Davids kongerige, Israel. Det betyder, at Guds kommende kongerige vil blive en genskabelse af kongeriget Israel - se Studieemne 5.3 for mere information om dette. For at indfri sit løfte må Kristus regere på Davids "trone" eller regeringssæde. Dette var rent geografisk i Jerusalem. Dette er et andet bevis på, at kongeriget skal skabes her på jorden for at indfri disse løfter.

-4) Riget

"Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid" (2 Sam. 7:16) antyder, at David ville overvære skabelsen af Kristi evige kongerige. Det var derfor et indirekte løfte om, at han ville genopstå ved Kristi genkomst, så han med sine egne øjne kunne se kongeriget blive skabt over hele verden med Jesus som regent i Jerusalem.

Det er af afgørende nødvendighed, at vi forstår disse ting, som blev lovet til David. David talte muntert om disse ting som "en evig pagt med mig...alt, hvad der tjener mig til frelse, alt, hvad jeg ønsker" (2 Sam. 23:5). Disse ting har også med vores frelse at gøre; at glædes over dem bør også være vort ønske. Så her slås det igen fast, at doktrinerne er vigtige. Det er sørgeligt, at "kristendommen" forkynder doktriner, som direkte modsiger disse pragtfulde sandheder:-

- Hvis Jesus rent fysisk "forudeksisterede", dvs. at han eksisterede som person, før han blev født, gør det disse løfter om at Jesus ville være Davids "afkom" eller efterfølger til det rene vrøvl.

- Hvis Guds rige vil blive i himlen, så kan Jesus ikke genskabe Davids kongedømme Israel, og han kan heller ikke regere fra Davids "trone" eller regeringssæde. Disse ting var bogstavelig talt på jorden, og deres genskabelse må således være på samme sted.

Indfrielse i Salomo?

Davids biologiske søn, Salomo, indfriede dele af løfterne til David. Han byggede et reelt tempel for Gud (1 Kong. 5-8), og han havde et meget velstående kongerige. Folkeslag fra hele verden sendte deres repræsentanter for at vise respekt for Salomo (1 Kong. 10), og brugen af templet gav stor åndelig velsignelse. Salomon kongedømme peger derfor frem mod den meget større indfrielse af løfterne til David, som vi vil se i Kristi kongerige.

Nogle har påstået, at løfterne til David blev fuldt indfriet i Salomo, men dette modbevises af det følgende:-

- Der er rigelige beviser i Det Nye Testamente for at "afkommet" var Kristus, ikke Salomo.

- David forbandt tilsyneladende de løfter, som Gud gav ham med dem, der blev givet til Abraham (1 Krøn. 17:27 = 1 Mos. 22:17,18).

- "Afkommets" kongedømme skulle blive evigt - hvilket Salomos ikke var.

- David anerkendte, at løfterne handlede om evigt liv, hvilket udelukkede enhver hentydning til hans umiddelbare familie.

- Davids afkom er Messias, vor Frelser fra synden (Es. 9:6,7; 22:22; Jer. 33:5,6,15; Joh. 7:42). Men Salomo vendte sig senere bort fra Gud (1 Kong. 11:1-13; Neh. 13:26) på grund af sit ægteskab med dem, der stod udenfor Israels håb.