3.1 Guds løfter: Introduktion

På dette punkt i vore studier har vi opnået en bred forståelse af, hvem Gud er, og hvordan han arbejder. Herigennem har vi opklaret en række almindelige misforståelser omkring disse ting. Nu vil vi se nærmere på de ting, som Gud har "lovet dem, der elsker ham" (Jakob 1:12; 2:5) ved at overholde hans bud (Joh. 14:15).

Guds løfter i Det Gamle Testamente er det, som udgør det sande kristne håb. Da Paulus stod for retten, talte han om den fremtidige belønning, som han var villig til at miste alt for: "Nu står jeg og skal dømmes for håbet om det løfte, som Gud gav vore fædre...Det er det håb, jeg anklages for af jøderne, konge" (ApG. 26:6,7). Han havde tilbragt meget af sit liv med at forkynde "det evangelium [glædelige budskab], at løftet, der blev givet til fædrene, har Gud opfyldt for os...da han lod Jesus opstå" (ApG. 13:32,33). Paulus forklarede, at tro på disse løfter gav håb om opstandelse fra de døde (ApG. 26:6-8 cp. 23:8), en viden om Jesu genkomst på dommens dag og om Guds kommende rige (ApG. 24:25; 28:20,31).

Alt dette punkterer myten om, at det gamle Testamente blot er en vævende historie om Israel, som ikke taler om evigt liv. Gud besluttede ikke pludselig for 2000 år siden, at han ville tilbyde os evigt liv gennem Jesus. Denne hensigt havde han fra begyndelsen:-

"...med håb om evigt liv, som Gud, der ikke lyver, har lovet for evige tider siden – og da tiden var inde, åbenbarede han sit ord ved den forkyndelse af budskabet [om det]" (Titus 1:2,3).

"det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os" (1 Joh. 1:2).

Eftersom Gud havde til hensigt at give sit folk evigt liv fra begyndelsen, er det usandsynligt, at han ville tie om det igennem de 4000 års beskæftigelse med menneskene, som er beskrevet i Det Gamle Testamente. Rent faktisk er Det Gamle Testamente fyldt med profetier og løfter, som hver især giver flere detaljer om dette håb, som Gud har givet sit folk. Det er derfor, at en forståelse af Guds løfter til de jødiske fædre er essentiel for vores frelse, endda i så høj grad, at Paulus mindede de troende i Efesus om, at før de kendte til disse ting, var de "adskilt fra Kristus, udelukket fra borgerret i Israel og fremmede for forjættelsens pagter, uden håb og uden Gud i verden" (Efes. 2:12) – selvom de utvivlsomt havde troet, at deres foregående hedenske tro havde givet dem et håb og et kendskab til Gud. Men dette er alvoren i ikke at kende Guds løfter i Det Gamle Testamente – i realiteten at være "uden håb og uden Gud i verden". Husk, at Paulus definerede det kristne håb som "håbet om det løfte, som Gud gav vore (Jødiske) fædre" (ApG. 26:6).

Det er en sørgelig kendsgerning, at få kirkesamfund lægger den vægt på disse dele af Det Gamle Testamente, som de burde. "Kristendom" er degenereret til en religion baseret på Det Nye Testamente – og selv da med en tendens til kun at bruge nogle få vers derfra. Jesus understregede tydeligt det vigtige i at kende Det Gamle Testamente:

"Hvis de ikke hører Moses [dvs. de første fem bøger i Bibelen, som han skrev] og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selvom en står op fra de døde" (Luk. 16:31).

Man vil måske naturligt argumentere for, at det må være nok at tro på Jesu genopstandelse (sml. Luk. 16:30), men Jesus sagde, at uden en solid forståelse af Det Gamle Testamente ville dette ikke være fuldstændig muligt.

Disciplenes tab af troen efter korsfæstelsen blev af Jesus begrundet med deres mangel på opmærksom læsning af Det Gamle Testamente:-

"Da sagde han til dem: ‘I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt! Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed? Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle skrifterne" (Luk. 24:25-27).

Bemærk denne vægt på, hvordan hele Det Gamle Testamente talte om ham. Det var ikke, fordi disciplene aldrig havde læst eller hørt Det Gamle Testamentes ord, men de havde ikke forstået dem ordentligt, og derfor kunne de ikke virkelig tro på dem. Så det er nødvendigt ikke blot at læse Guds ord, men også at have en korrekt forståelse af det, for at kunne opbygge en sand tro. Jøderne var fanatiske i deres læsning af Det Gamle Testamente (ApG. 15:21), men fordi de ikke forstod dets henvisninger til Jesus og hans evangelium, troede de ikke rigtigt på det. Derfor sagde Jesus til dem:-

"Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?" (Joh. 5:46,47).

På trods af al deres Bibellæsning, så de simpelt hen ikke det sande budskab om Jesus, selvom de holdt af at tænke, at de var garanteret frelse. Jesus var nødt til at fortælle dem:-

"I gransker Skrifterne [dvs. læser grundigt – sml. ApG. 17:11]; fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig" (Joh. 5:39).

Og sådan kan det forholde sig med folk, som har et overfladisk kendskab til nogle af begivenhederne og noget af læren i Det Gamle Testamente: det er blot viden, som de har opfanget tilfældigt. Det vidunderlige budskab om Kristus og evangeliet om Guds rige går stadig hen over hovedet på dem. Det er formålet med dette studie at få dig ud af denne position ved at vise den sande mening bag de vigtigste løfter i Det Gamle Testamente:-

- I Edens Have
- Til Noa
- Til Abraham
- Til David

Vi finder information om disse i Bibelens første fem bøger (Første til Femte Mosebog), som er skrevet af Moses, og i Det Gamle Testamentes profeter. Alle dele af det kristne evangelie kan findes her. Paulus forklarede om sin forkyndelse af dette evangelie: "Jeg siger ikke andet end det, som både profeterne og Moses har sagt skulle ske: at Kristus måtte lide, når han, den først opstandne fra de døde, skulle forkynde lys både for både folket og hedningerne " (ApG. 26:22,23). I hans sidste dage blev han desuden ved at sige det samme: "Fra tidlig morgen og helt til aften forklarede og vidnede han [Paulus] for dem om Guds rige...ud fra Moseloven og profeterne" (ApG. 28:23).

Det håb, som Paulus, denne fremragende kristne, havde, bør også være det håb, som motiverer os; ligesom det var det storslåede lys for enden af hans livs tunnel, sådan bør det også være det for enhver seriøs kristen. Opildnet af denne motivation kan vi nu "granske Skrifterne".