7.4 "I begyndelsen var Ordet", Joh. 1:1-3.

"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham" (Joh. 1:1-3).

Hvis de forstås på den rigtige måde, bekræfter og uddyber disse vers de konklusioner, vi nåede frem til i det foregående afsnit. Men dette tekststed er det mest misforståede af dem, som bruges til at prædike, at Jesus eksisterede i himlen, før sin fødsel. En korrekt forståelse af disse vers afhænger af, at man er klar over, hvad "Ordet" betyder i denne kontekst. Det kan ikke referere direkte til en person, for en person kan ikke være "hos Gud" og så på samme tid være Gud. Det græske ord "logos", som oversættes med "ord" her, betyder ikke i sig selv "Jesus". Det oversættes normalt som "ord", men også som:-

Redegørelse
Sag
Kommunikation
Doktrin
Hensigt
Prædiken
Årsag
Ytring
Nyheder/tidende

"Ordet" omtales kun som "han" fordi "logos" er hankøn på græsk. Men det betyder ikke, at det refererer til manden Jesus. Den tyske (Luthers) version taler om "das Wort" (intetkøn); den franske (Segond) version taler om "la parole" som hunkøn, hvilket viser, at "Ordet" ikke nødvendigvis angiver en hankønsperson.

"I begyndelsen"

"Logos" kan referere direkte til den indre tanke, som udtrykkes i ord og anden kommunikation. I begyndelsen havde Gud dette "logos". Dette enestående formål var samlet i Kristus. Vi har vist, hvordan Guds ånd fører hans indre tanker ud i livet, deraf forbindelsen mellem hans Ånd og hans Ord (se studieemne 2.2). Som Guds ånd udførte hans plan med mennesket og inspirerede hans skrevne Ord fra begyndelsen, kommunikerede den derved forestillingen om Kristus i dens ord og gerninger. Kristus var Guds "logos", og derfor udtrykte Guds ånd Guds plan om Kristus i alle dens handlinger. Dette forklarer, hvorfor så mange begivenheder i Det Gamle Testamente er typiske for Kristus. Det kan dog ikke understreges for kraftigt, at Kristus som person ikke var "Ordet"; det var Guds plan om frelse gennem Kristus, som var "Ordet". "Logos" ("Ordet") bruges meget ofte om evangeliet om Kristus – f.eks. "Kristi ord " (Kol. 3:16; sml. Mat. 13:19; Joh. 5:24; ApG. 19:10; 1 Thess. 1:8 osv.). Bemærk, at dette "logos" er om Kristus, ikke ham selv personligt. Da Kristus blev født, blev dette "ord" forvandlet til kød og blod - "Ordet blev kød" (Joh. 1:14). Jesus var personligt "Ordet gjort til kød", ikke "Ordet"; han blev personligt til "Ordet", da han blev født af Maria, ikke på noget tidligere tidspunkt.

Planen eller budskabet om Kristus var hos Gud i begyndelsen, men blev åbenbaret i skikkelse af Kristus og forkyndelsen af evangeliet om ham i det første århundrede. Således talte Gud sit ord til os gennem Kristus (Heb. 1:1,2). Igen og igen understreges det, at Kristus talte Guds ord og udførte mirakler efter ordre fra Guds ord for at åbenbare Gud for os (Joh. 2:22; 3:34; 7:16; 10:32,38; 14:10,24).

Paulus adlød Kristi bud om at forkynde evangeliet om ham "for alle folkeslag": "Jesu Kristi budskab, med åbenbaringen af den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider, men som nu er bragt for dagen...gjort kendt for alle folkeslag" (Rom. 16:25,26 sml. 1 Kor. 2:7). Det evige liv blev kun gjort muligt for mennesket gennem Kristi gerninger (Joh. 3:16; 6:53); Gud havde dog fra begyndelsen denne plan om at tilbyde mennesket evigt liv og havde kendskab til det offer, som Jesus ville bringe. Den fulde åbenbaring af dette løfte kom efter Jesu fødsel og død: "Evigt liv, som Gud...har lovet for evige tider siden – og da tiden var inde, åbenbarede han sit ord [om det evige liv] ved den forkyndelse af budskabet, som blev betroet mig" (Titus 1:2,3). Vi har set, hvordan Guds profeter omtales, som om de altid har eksisteret (Luk. 1:70) i den betydning, at "Ordet", som de talte, eksisterede hos Gud fra begyndelsen.

Jesu ligninger åbenbarede mange af disse ting; han opfyldte derved profetien om sig selv: "Jeg vil åbne min mund med lignelser, jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt" (Mat. 13:35). Det var i denne betydning, at "Ordet var hos Gud...i begyndelsen" for at "blive kød" ved Kristi fødsel.

"ordet var gud"

Vi er nu i stand til at overveje, i hvilken betydning "Ordet var Gud". Vores planer og tanker er i bund og grund os. "Jeg skal til London" er et "ord" eller en kommunikation, som udtrykker min hensigt og mine tanker. Guds plan i Kristus kan forstås på samme måde. "Som en mand tænker i sit hjerte, således er han" , og som Gud tænker, sådan er han. Altså er Guds ord eller tankegang Gud: "Ordet var Gud". På grund af dettte er der en nær sammenhæng mellem Gud og hans ord; paralleller som Sl.29:8 er almindelige: "Herrens røst får ørkenen til at skælve, Herren får Kadesh-ørkenen til at skælve". Ytringer som "I ville ikke adlyde mig, siger Herren" (Jer. 25:7) er almindelige i profeterne. Reelt mener Gud "I ville ikke adlyde mit ord talt af profeterne". David så Guds ord som sit lys og lygte (Sl. 119:105), men han sagde også: "Du er min lampe, Herre, Herren spreder lys i mit mørke" (2 Sam. 22:29). Dette illustrerer parallellen mellem Gud og hans ord. Det er derfor forståeligt, at Guds ord personificeres som ham selv, dvs. der tales om det, som om det var en person, selvom det ikke er det.

Gud er selve sandheden (Joh. 3:33; 8:26; 1 Joh. 5:10), og derfor er Guds ord også sandhed (Joh. 17:17). På en lignende måde identificerer Jesus sig selv så tæt med sit ord, at han personificerer det: "Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag " (Joh. 12:48). Jesus taler om sit ord, som om det er en egentlig person, dvs. ham selv. Hans ord blev personificeret, fordi det var så nært forbundet med Jesus.

Guds ord personificeres ligeledes som Gud selv i Joh. 1:1-3. Således får vi at vide om Ordet, at "Alt blev til ved ham" (Joh. 1:3). Men "Gud skabte" alle ting ved sit ord (1 Mos. 1:1). Derfor omtales Guds ord, som om det er Gud selv. Den opbyggelige pointe, som kan udledes af dette, er, at ved at vi har Guds ord i vores hjerte, kan Gud komme så tæt på os.

Det fremgår tydeligt af 1 Mos. 1, at Gud var Skaberen gennem hans ord, ikke gennem Kristus som person. Det er ordet, der beskrives som det, der skaber alle ting, ikke Kristus som person (Joh. 1:1-3). "Ved Herrens ord blev himlen skabt, hele dens mangfoldighed [af stjerner] ved et pust fra hans mund...han talte og det skete" (Sl. 33:6,9). Selv nu er det ved hans ord, at den naturlige skabelse sker: "Han sender sit ord ud over jorden, hurtigt løber hans befaling. Han lader sneen falde, som var det uld...Når han sender sit ord...risler vandene igen (Sl. 147:15-18).

Da Guds ord er hans skabelseskraft, brugte han det til at avle Jesus i Marias liv. Det ord, som Guds plan førte ud i livet ved hans Helligånd (Luk. 1:35), forårsagede Kristi undfangelse. Maria anerkendte dette i hendes svar på budskabet om hendes kommende undfangelse af Kristus: "Lad det ske mig efter dit ord" (Luk. 1:38).

Vi har set, at Guds ord/ånd afspejler hans hensigt, som var blevet erklæret i Det Gamle Testamente. I hvor høj grad dette er sandt kan ses i ApG. 13:27, hvor Jesus omtales som en parallel til ordene i Det Gamle Testamentes profeter: "Jerusalems indbyggere...kendte ham ikke, de dømte ham og opfyldte derved profeternes ord". Da Kristus blev født, blev hele Guds ord/ånd udtrykt i personen Jesus Kristus. Under inspiration triumferede apostlen John over, hvordan Guds plan om evigt liv var blevet udtrykt i Kristus, som disciplene havde været i stand til rent fysisk at se og røre. Han erkendte nu, at de havde rørt ved Guds ord, hele hans plan for frelsen i Kristus (1 Joh. 1:1-3). Mens vi ikke kan se Kristus i fysisk forstand, kan vi også glæde os over, at gennem sand forståelse af ham kan vi også få en dybtgående viden om Guds hensigt med os og derved være forvisset om evigt liv (1 Peter 1:8,9). Vi må spørge os selv: "Kender jeg virkelig Kristus?" Det er ikke nok bare at acceptere, at der engang eksisterede en god mand, som hed Jesus Gennem fortsat bøn og Bibelstudier er det muligt på kort tid at komme til forstå ham som din personlige Frelser og forbinde dig selv med ham gennem dåben.