7.2 Jomfrufødslen

Beskrivelsen af Kristi undfangelse og fødsel tillader heller ikke, at han eksisterede fysisk i forvejen. De, som følger den falske doktrin om "Treenigheden", drives ud i den konklusion, at der på et tidspunkt var tre personer i himlen, og så forsvandt en af dem og blev på en eller anden måde til et foster i Marias mave, hvilket kun efterlod to i himlen. Vi har set i Skrifterne, at al eksistens – inklusiv Guds – er eksistens i en fysisk, legemlig form. Man kan derfor kun konkludere ud fra troen på en "præ-eksistens", at Kristus på en eller anden måde rent fysisk kom ned fra himlen og ind i Marias mave. Al denne komplekse teologi er helt uden for Skrifternes lære. Beskrivelsen af Kristi oprindelse giver overhovedet ingen grund til at tro, at han rent fysisk forlod himlen og kom ind i Maria. Mangelen på bevis for dette er virkelig et stort manglende led i sammenhængen i Treenighedslæren.

Ærkeenglen Gabriel åbenbaredes for Maria med budskabet: "Du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn...Maria sagde til englen: "Hvordan skal det gå til. Jeg har jo aldrig været sammen med en mand? " [dvs. hun var jomfru]. Englen svarede hende: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn" (Luk. 1:31-35).

Det understreges to gange, at Jesus skulle kaldes Guds søn ved sin fødsel; Guds søn eksisterede tydeligvis ikke før sin fødsel. Igen må man bemærke den hyppige brug af fremtid – f.eks. "han skal blive stor". Hvis Jesus ellerede eksisterede rent fysisk, da englen sagde disse ord til Maria, ville han allerede have været stor. Jesus var Davids "rodskud" (Åb. 22:16); det græske ord "genos" antyder her, at Jesus var "genetisk forbundet" med David.

Jesu undfangelse

Ved at Helligånden (Guds ånde/kraft) kom over hende, var Maria i stand til at undfange Jesus uden at have haft samleje med en mand. Josef var således ikke den rigtige far til Jesus. Man må forstå, at Helligånden ikke er en person (se Studieemne 2); Jesus var Guds søn, ikke Helligåndens. Maria blev gravid ved Guds ånd, "derfor skal det barn", som blev født af hende kaldes "Guds søn" (Luk. 1:35). Brugen af ordet "derfor" indebærer, at hvis ikke Helligånden var kommet over Maria, ville Jesus, Guds søn, ikke være kommet til verden.

At Jesus blev undfanget i Marias liv (Luk. 1:31) er også bevis for, at han ikke kunne have eksisteret fysisk før den tid. Når et barn undfanges, begynder det inde i kvinden. Jesus blev ligeledes undfanget inde i Marias liv – han begyndte som et foster der, præcis som ethvert andet menneske. Joh. 3:16, Bibelens mest berømte vers, siger, at Jesus var Guds "enbårne søn". Millioner af mennesker, som fremsiger dette vers, glemmer at tænke over, hvad der ligger i det. Ordet "enbårn" kommer af det tyske "eingeboren" (en oversættelse af det latinske unigenitus), som betyder "enefødt". Hvis Jesus blev "født", så må han også være blevet undfanget eller "avlet" i Marias liv. Hvis Jesus blev avlet af Gud som hans fader, så er det tydeligt bevis for, at hans fader er ældre end ham – Gud har ingen begyndelse (Sl. 90:2), og derfor kan Jesus ikke være Gud selv (Studieemne 8 diskuterer dette nærmere).

Det er af betydning, at Jesus blev "avlet" af Gud og ikke skabt, som Adam blev oprindeligt. Dette forklarer tætheden af Guds forbindelse med Jesus - "Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv" (2 Kor. 5:19). At Kristus var blevet undfanget ved eller avlet af Gud, og ikke blot skabt af støvet, hjælper også med at forklare hans naturlige særlige fornemmelse for Guds hans faders væsen.

Es. 49:5,6 indeholder en profeti om Kristus som verdens lys, som han opfyldte (Joh. 8:12). Det beskrives, at han tænker på Gud, "som har dannet mig fra moders liv til sin tjener". Kristus blev derfor "dannet" af Gud i Marias liv ved hans Helligånds kraft. Marias liv var tydeligvis det fysiske oprindelsessted for Kristus.

Vi har set i afsnit 7.1, at Salme 22 profeterer om Kristi tanker på korset. Han tænker på Gud: "Det var dig, der hjalp mig ud af moders liv...Til dig var jeg overladt fra min fødsel, fra moders liv var du min Gud" (Sl. 22:9,10). Mens han var døende, så Kristus tilbage til sin oprindelse i sin moder Marias liv, dannet af Guds kraft. Selve beskrivelsen af Maria i evangelierne som Kristi "moder" tilintetgør i sig selv forestillingen om, at han eksisterede, før han blev født af Maria.

Maria var et almindeligt menneske med normale menneskelige forældre. Dette kan man udlede af, at hun havde en kusine, som fødte Johannes Døberen, en almindelig mand (Luk. 1:36). Den romersk-katolske forestilling om, at Maria ikke var af almindelig, menneskelig natur, betyder, at Kristus ikke kunne have været både "menneskets søn" og "Guds søn". Disse er hans hyppigt anvendte navne i Det Nye Testamente. Han var "menneskesønnen" ved at have en fuldstændig menneskelig moder, og "Guds søn" på grund af Guds gerning på Maria ved Helligånden (Luk. 1:35), hvilket betyder, at Gud var hans fader. Dette vidunderlige arrangement ugyldiggøres, hvis Maria ikke var en almindelig kvinde.

"Hvem kan gøre det urene rent? Ikke én...Hvordan kan et menneske være uden skyld, en kvindefødt være retfærdig?...Hvordan kan et menneske være retfærdigt overfor Gud? Hvordan kan en kvindefødt være uden skyld?" (Job 14:4; 15:14; 25:4). Dette modbeviser enhver forestilling om, at en ubesmittet undfangelse er mulig, af Maria såvel som Jesus.

Eftersom Maria var "kvindefødt", med almindelige menneskelige forældre, må hun have haft vores urene, menneskelige natur. Denne gav hun videre til Jesus, som var "født af en kvinde" (Gal. 4:4). Når der står, at han var "født" af Maria, er det yderligere bevis på, at han ikke kunne have eksisteret fysisk, før han blev født af hende.

Evangelierne beskriver ofte Marias menneskelighed. Kristus måtte irettesætte hende mindst tre gange for mangel på åndelig forståelse (Luk. 2:49; Joh. 2:4); hun kunne ikke forstå alle de ting, han sagde (Luk. 2:50). Dette er nøjagtigt, hvad man ville forvente af en kvinde, som var af menneskelig natur, og hvis søn var Guds søn, og derfor mere åndeligt forstående end hun selv, selvom også han havde del i den menneskelige natur. Josef havde samleje med Maria efter Kristi fødsel (Mat. 1:25), og der er ingen grund til at tro, at de ikke havde et normalt ægteskabeligt samliv fra da af.

Omtalen af Kristi "moder og hans brødre" i Mat. 12:46,47 betyder derfor, at Maria fik andre børn efter Jesus. Jesus var blot "hendes førstefødte". Den katolske lære om, at Maria forblev jomfru og derefter kom i himlen, understøttes derfor overhovedet ikke af Bibelen. Som et dødeligt menneske må Maria være blevet gammel og være død; bortset fra dette læser vi i Joh. 3:13, at "ingen er steget op til himlen". Det at Kristus havde menneskelig natur (se Heb. 2:14-18; Rom. 8:3) betyder, at hans mor også må have haft det, eftersom hans Fader ikke havde det.