2.1 Guds ånd: Definition

Eftersom Gud er et virkeligt, personligt væsen, som derfor har følelser og tanker, må det forventes, at han vil have en måde at dele sine ønsker og følelser med os, hans børn, og at gribe ind i vores liv på en måde, som afspejler hans væsen. Gud gør alt dette gennem sin "ånd". Hvis vi ønsker at kende Gud og have et aktivt forhold til ham, er vi nødt til at vide, hvad denne "Guds ånd" er, og hvordan den fungerer.

Det er ikke nemt at definere nøjagtigt, hvad ordet "ånd" betyder. Hvis du f.eks. har været til et bryllup, kunne du sige, "Brylluppet blev holdt i en virkelig god ånd!" Med dette ville du mene, at atmosfæren var god, at alt ved brylluppet på en eller anden måde var godt; alle var smart klædt, maden var god, folk talte venligt til hinanden, bruden var smuk osv. Alle disse forskellige ting udgjorde tilsammen brylluppets "ånd". På samme måde opsummerer Guds ånd på en måde alt ved ham. Det hebræiske ord, som oversættes til "ånd" i Det Gamle Testamente, betyder strengt taget "ånde" eller "kraft"; Guds ånd er således hans "ånde", selve Guds essens, en afspejling af hans sind. Vi vil give eksempler på, hvordan ordet "ånd" bruges om en persons sind eller væsen i Studieemne 4.3 At ånden ikke bare refererer til Guds magt alene er tydeligt i Rom. 15:19: "Guds ånds kraft".

Det er almindelig Bibellærdom nu, at en mands tanker kommer til udtryk i hans handlinger (Ordspr. 23:7; Mat.12:34); nogle få overvejelser over vore egne handlinger vil bekræfte dette. Vi tænker på noget, og så gør vi det. På en meget mere pragtfuld målestok er Guds ånd ligesådan; det er den kraft, hvorved han viser sin essentielle eksistens, sit væsen og sin hensigt. Gud tænker og gør derfor ting: "Som jeg har tænkt mig det, skal det ske, som jeg har planlagt, skal det lykkes" (Es. 14:24).

GUDS MAGT

Mange tekststeder identificerer tydeligvis Guds ånd med hans magt. For at skabe universet, svævede "Guds ånd...over vandene. Gud sagde: "Der skal være lys! " Og der blev lys. " (1 Mos. 1:2,3).

Guds ånd var den kraft, hvorved alle ting, f.eks. lys, blev skabt. "Med sin blæst fejede han himlen ren, med sin hånd gennemborede han den flugtsnare slange" (Job 26:13). "Ved Herrens ord blev himlen skabt, hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund" (Sl. 33:6). Guds ånd er derfor beskrevet som:-

Hans ånde

Hans sværd

Hans hånd

Det er derfor hans kraft, hvormed han udfører alle ting. Troende genfødes således ved Guds vilje (Joh.1:13), hvilket er ved hans ånd (Joh. 3:3-5). Hans vilje udføres af ånden. Om hele skabelsen læser vi: "Du sender din ånd, og der skabes liv, du gør jorden ny" (Sl. 104:30). Denne ånd/kraft er også opretholderen af alle ting, så vel som midlet til deres skabelse. Det er nemt at tænke, at dette sørgelige liv driver tilfældigt afsted uden denne aktive indblanding af Guds ånd. Job, en mand som blev træt af sit liv, blev mindet om dette af en anden profet: "Hvis han [Gud] tog sin livgivende ånd tilbage, da ville alt levende omkomme og mennesket blive til jord igen" (Job 34:14,15).

Vi vil se i Studieemne 4.3, at den ånd som er givet til os og alle skabelser, er det, som opretholder vores liv. Vi har "livsånde" inden i os (1 Mos. 7:22), givet til os af Gud ved fødslen (Sl. 104:30; 1 Mos. 2:7). Dette gør ham til "Gud, der giver alle skabninger livsånde" (4 Mos. 27:16 sml. Heb. 12:9). Fordi Gud er livskraften, som opretholder al skabelse, er hans ånd til stede overalt. David erkendte, at Gud gennem sin ånd konstant var til stede hos ham, hvor end han var, og gennem denne ånd/kraft var Gud i stand til at kende hver krog af Davids sind og tanker. Guds ånd er således midlet til, at han kan være til stede over alt, selvom han selv er i himlen.

"Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke...hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?...Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér, din højre hånd [dvs. gennem ånden] holder mig fast" (Sl. 139:2,7,9,10).

HELLIGÅNDEN

Vi har set, at Guds ånd er et stort begreb at forstå; den er hans sind og væsen og også den kraft, hvormed han fører sine tanker ud i livet. "Som en mand tænker i sit hjerte, således er han", og således er Gud sine tanker. I denne betydning er han sin ånd (Joh. 4:24), selvom dette ikke betyder, at Gud ikke er en person. Som en hjælp til til at prøve at forstå, hvor stor Guds ånd er, læser vi nogle gange om "Helligånden".

Begrebet "Helligånden" findes næsten udelukkende i Det Nye Testamente. Dette svarer til Det Gamle Testamentes ord "Guds ånd" eller "Herrens ånd". Dette fremgår tydeligt af tekststeder så som Apostlenes Gerninger 2, som beskriver, hvordan Helligånden blev udgydt over apostlene Pinsedag. Peter forklarede, at dette var en opfyldelse af Joels profeti, i hvilken det beskrives som udgydelsen af "min [Guds] Ånd" (ApG. 2:17). I Luk. 4:1 hører vi ligeledes, at Jesus var "fyldt af Helligånden" da han vendte tilbage fra Jordan; senere i det samme kapitel taler Jesus om dette som en opfyldelse af Esajas 61: "Herrens Ånd er over mig". I begge tilfælde (og i mange andre) er Helligånden lig med Det Gamle Testamentes udtryk "Guds Ånd".

Bemærk også, hvordan Helligånden er sidestillet med Guds kraft i de følgende passager:

- "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig" (Luk.1:35)

- "Helligåndens kraft...kraften i tegn og undere, ved Guds ånds kraft" (Rom.15:13,19)

- "Vort evangelium [prædiken] kom...med kraft og med Helligånd" (1 Thess. 1:5).

- Løftet om Helligånden til disciplene blev omtalt som, at de ville blive "iført kraft fra det høje" (Luk. 24:49).

- Jesus selv var blevet salvet "med Helligånd og kraft" (ApG. 10:38).

- Paul kunne underbygge sin prædiken med ubenægtelige beviser på Guds kraft: "Min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis" (1 Kor. 2:4).